Om DAO

Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO) er landsforbund for ca. 110 amatør-blæseorkestre og -ensembler i Danmark med tilsammen ca. 3.000 aktive musikere.

 

Dansk Amatør Orkesterforbunds formål er at udbrede kendskabet til og fremme vilkårene for amatørmusikken inden for brass bands, harmoniorkestre og andre blæseorkestre, herunder

– At skaffe størst mulig opmærksomhed om og støtte til DAOs arbejde

– At skaffe DAO størst mulig indflydelse på specielt offentlige instansers beslutninger, som har indflydelse på medlemmernes udfoldelsesmuligheder

– At virke for en højnelse af den kunstneriske kvalitet i musikudfoldelsen

– At fremme medlemmernes interesse og forståelse for musikkens sociale og samfundsmæssige betydning

– At formidle samspilsmuligheder og offentlig fremførelse af amatørmusik

– At medvirke til uddannelse af ledere og dirigenter, samt inspirere til og støtte individuel dygtiggørelse, specielt i relation til de unges musikudfoldelse og

– At koordinere aktiviteter og samarbejde med beslægtede organisationer

 

Det daglige arbejde i DAO udføres af en fem-mands bestyrelse og forretningsføreren. Derudover har DAO et musikudvalg bestående af fire personer. Bestyrelsen bliver valgt på det årlige repræsentantskabsmøde. Repræsentantskabsmødet er det øverste bestemmende organ i DAO. Det er her de væsentligste beslutninger om organisationen og organisationens virke tages. Repræsentantskabet består af ét medlem fra hvert medlemsorkester.

 

Hvad tilbyder DAO?

DAO er en paraplyorganisation for amatørblæsermusikken i Danmark. DAO har både en servicefunktion og en undervisningsfunktion. Dertil kommer, at DAO ønsker at have en samlende funktion i forhold til dansk amatørblæsermusik. Endelig skal det påpeges, at DAO er ansvarlig for den årlige afvikling af Danmarks Mesterskab for brass bands og harmoniorkestre samt regionalstævnerne.

Serviceorgan

DAO servicefunktioner består i hovedtræk af følgende dele:

 

1. KODA-aftale: DAO en aftale med KODA, som omfatter alle DAOs medlemmer.

 

2. Økonomisk Støttefunktion: Medlemsorkestre og enkeltmedlemmer af DAO har mulighed for at søge om økonomisk støtte til afvikling af arrangementer, kurser, stævner, talentudviklingsprojekter mv.

 

3. DAM Musikmagasinet: Fire gang årligt får alle medlemsorkestre og enkeltmedlemmer tilstend DAM Musikmagasinet. DAO indgår i samarbejde med DAM (Dansk Amatør Musik) om udgivelse af magasinet, der indholder artikler fra et bredt spektre fra den danske amatørmusik

Undervisningsfunktion

DAO nuværende undervisningsfunktion består blandet i afvikling af kurser, regionalstævner og Danmarks Mesterskab for brass band og harmoni.

Dertil kommer, at DAO har et ungdoms brass band for medlemmer af DAO i alderen 15-21 år.

Det skal her bemærkes, at de kurser, stævner og konkurrencer, der afvikles i DAO regi / med økonomisk støtte fra DAO, afvikles af orkestre for andre orkestre.

Det vil sige, at DAO som organisation primært er med til motivere, facilitere og gøre det økonomisk muligt at afvikle kurser, stævner mv. DAO er medlemmer, mens DAO som organisation forsøger at skabe rammerne for, at der sker musikalsk udviking på tværs af musikalske og geografiske grænser.

Konkurrencer

Hvert andet år afvikler DAO Danmarks Mesterskab (DM) for brass bands og harmoniorkestre. Fra år 2007 er konkurrenceformen blevet ændret, så der afvikles DM for 1. og 2. division brass band hvert år. Til konkurrencen er orkestrene inddelt i 3 divisioner. Orkestrene skal for at deltage i DM have deltaget ved et regionalstævne. I reglementet for DM kan der læses mere om arrangementet og reglerne for kvalificering.

Brass bandet, der vinder DM for brass band i 1. division kvalificerer sig samtidig til deltagelse i Europamesterskabet for brass band, der organiseres og afvikles af European Brass Band Association (EBBA).

Der arbejds på nuværende tidspunkt med at få udviklet konkurrencekonceptet således, at der også bliver afviklet en komponist/arrangørkonkurrence og en idékonkurrence. Der arbejdes desuden på, at harmoniorkestre, der vinder DM for harmoniorkestre i 1. division kvalificerer sig til et europæsik medlemsskab.

DAO som samlende funktion

DAO er en samlende organisation – paraplyorganisation – for amatørblæsermusikken i Danmark. Som en del af den samlede funktion er DAO blandt andet med til at udgive DAM Musikmagasinet, DAO er ansvarlig for afvikling af konkurrencer og stævner og endelig har DAO sit ungdoms brass band og harmoniorkester.

 

 

 

LÆS MERE PÅ DAO'S HJEMMESIDE

Sejs Blæserne | Sejs Skole | Tyttebærvej 1 | 8600 Silkeborg | mail@sejsblaeserne.dk