OM SILKEBLÆS

Sejs Blæserne står for en Brass Band konkurrence ved navn SilkeBlæs. SilkeBlæs er en musikalsk konkurrence for brass band (fortrinsvis fra Skandinavien). Til forskel fra det traditionsrige DM for brass bands udmærker SilkeBlæs sig ved at være en koncertkonkurrence, hvor hvert deltagende orkester sammensætter og fremfører et fuldt koncertprogram af op til 30 min. varighed. Bedømmelsen hviler ikke alene på en vurdering af den musikalske niveau af fremførelsen, men af en kombination af den musikalske kvalitet og fremførelsens kunstneriske og underholdende kvalitet. For at markere denne diversitet i konkurrencen vil der være pris for bedste performance, bedste solo, duet-/triopræstation, bedste musikalske præstation og endelig bedste præstation som helhed. Sidstnævnte tildeles titlen som vinderen af SilkeBlæs.

Der gives point for kvaliteten af orkestrenes musikalske præstation og performance.

Sejs Blæserne | Sejs Skole | Tyttebærvej 1 | 8600 Silkeborg | mail@sejsblaeserne.dk