Om

Om

Sejs Blæserne er et ungdomsbrassband, hvor musikken og det sociale samvær prioriteres højt. Orkesteret består af ca. 25 medlemmer, hvoraf hovedparten er nuværende eller tidligere elever fra Sejs Skole. Orkesteret blev stiftet i 1981 af Jan Nørgaard, som igennem alle årene har fungeret som orkesterets dirigent.

Sejs Blæserne er et velfungerende orkester, hvor der stilles krav til orkestermedlemmerne og bydes på et sammenhold og oplevelser ud over det sædvanlige. Antallet af orkestermedlemmer er afstemt, så alle instrumentgrupper er repræsenteret og i intern balance.

Sejs Blæserne spiller hvert år et stort antal koncerter og medvirker ved mange forskellige arrangementer i Silkeborg og omegn. Hvert andet år gennemføres en udlandstur af ca. en uges varighed, hvor orkesteret spiller en række koncerter. Sejs Blæserne øver ugentligt sammen på Sejs Skole under dirigent Jan Nørgaards ledelse.

Sejs Blæserne spiller hvert år et stort antal koncerter og medvirker ved mange forskellige arrangementer i Silkeborg og omegn.

Hvert andet år gennemføres en udlandstur af ca. en uges varighed, hvor orkesteret spiller en række koncerter.

Sejs Blæserne øver ugentligt sammen på Sejs Skole under dirigent Jan Nørgaards ledelse.

Jan Nørgaard – dirigent og orkesterleder

Jan startede som 14 årig med at spille Eb-kornet i Thisted FDF Orkester. Da familien flyttede til Struer blev han optaget i Struer Jernbaneorkester, det lokale tyrolerorkester og Struer FDF-orkesters brass band.

Under højskoleophold på Silkeborg Højskole blev Jan medlem af Silkeborg Blæserne, og dette blev starten på et liv med blæser- musikken i det midtjyske.

Jan er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium, er uddannet cand.pæd.mus. på Danmarks Lærerhøjskole og har studeret direktion hos Franz Rasmussen.

Med Silkeborg Blæserne har Jan vundet titlen som danmarksmester tre gange, været nordisk mester to gange og deltaget ved tre europamesterskaber for brass band, med en 7.plads som bedste resultat.

I over 15 år spillede Jan principal solokornet i Silkeborg Blæserne.Ud over at spille brass band har Jan gennem mange år spillet trompet i kirker eller medvirket i større symfoniske ensembler, og de seneste år har Jan også spillet solokornet i Skanderborg Brass Band.

Som nyuddannet lærer fra Silkeborg Seminarium blev Jan ansat på Sejs Skole i 1979 for at starte et skoleorkester, og allerede i efteråret 1979 lød de første forkølede trut på skolen.

Disse ihærdige pust i brugte instrumenter – ofte af tvivlsom kvalitet – blev starten på det, der i dag er kendt som Sejs Skoles Juniororkester og Sejs Blæserne.

Sejs Blæserne har gennem årene medvirket ved et utal af arrangementer på Sejs skole, i lokalområdet, deltaget ved mange DM-stævner og spillet koncerter i både ind- og udland.

Hos Sejs Blæserne er både musikken og det sociale samvær områder, som prioriteres højt i det daglige orkesterarbejde.

Foreningen Sejs Blæserne og medlemmer

Foreningen Sejs Blæserne ejer instrumenterne, som de fleste af orkesterets medlemmer benytter. En aktiv bestyrelse bestående af 7 medlemmer bakker op om orkesterets mange aktiviteter. 

Herunder ses en liste over alle Sejs Blæsernes nuværende medlemmer.


Dirigent: Jan Nørgaard

Eb-kornet: Lasse Olesen
Solokornet: Bjørn Thuesen, Andreas Lind, Thorvald Bjerre, Simon Poulsen
Repiano: Lea Hansen-Damm
2. kornet: Bastian Kragelund, Lise Olsen
3. kornet: Jeena Petersen, Matilde Thiesen

Flygelhorn: Anne Graversen
Solohorn: Katrine Sonne
1. horn: Linn Strandberg
2. horn: Daniel Froberg

1. baryton: Josefine Rask
2. baryton: Steven Petersen
Euphonium: Seline Laugesen, Karoline Nørgaard

1. trombone: Lise Hansen
2. trombone: Sofie
Bastrombone: Dorte Christiansen

Eb-tuba: Kamille Nærø, Mikkel Gustafsen, Mathias Busk

Slagtøj: Peter Brandt, Kristian Noes, Marcus Borg, Winnie Nørgaard